Få succes med din næste messedeltagelse

Få succes med din næste messedeltagelse

Messestand med Gitte fra Saga Kommunikation

Vi har alle prøvet det – at være gæst eller at være udstiller på en messe. Nogle vil kalde messer outdatet som marketingkanal, men en god messe kan stadig skabe omtale og nye leads, hvis det bliver gjort rigtigt. På en messe kan du møde dine kunder ansigt-til-ansigt, du kan gøre opmærksom på dine produkter eller ydelser og du kan få en snak med de andre udstiller (især relevant hvis du er i B2B-segmentet).

At deltage på en messe kan koste mange penge: Standleje, messemateriale, merchandise, lønudgifter til personale, annoncering osv. så her kommer en række konkrete råd, der kan være med til at gøre din næste messe til en succes.

Sæt et mål for jeres messedeltagelse

Det kan være et økonomisk mål, antal leads, nye målgrupper, strakskunder,
antal uddelt materiale osv.

Få succes med din messedeltagelse

Invitér gæster til messen via jeres egne kanaler

Brug alle jeres kanaler fx SoMe, annoncer, radioreklame, nyhedsbrev til at informere om, at I kan træffes på messen.

Vis hvad I er gode til

Arbejd’ på standen eller vis før/efter billeder eller brug kundeudtalelser.

Vælg et enkelt tema og hold jer til det

Vælg korte klare budskaber og underbyg med noget visuelt (gerne interaktivt).

Det er okay at være ”den mærkelig”

Tænk ud af boksen og find på noget, der vækker opmærksomhed.

Foto fra SAMMEN-standen på Tøndermessen 2025

Sørg for at der er aktivitet på standen

Konkurrence, demos, interaktivitet, talks eller allerhelst noget gæsterne kan prøve. Gerne noget der opsamler leads.

Vælg materialer og merchandise i en ordentlig kvalitet

Jeres stand afspejler jeres virksomhed, så vær’ omhyggelig med det messeudstyr, produkter, merchandise og skriftlige materiale, I medbringer.
Merchandise (reklameartikler, give aways) er vigtig, men ikke altafgørende.

Tænk over belysningen på standen

God lyssætning skaber stemning og kan ”designe” et afgrænset område på messen.

Tænk ”i højden”

Fx med et højere beachflag end nabostanden, vipler/skilte hængt op osv.

Vælg personale til standen, som synes det er sjovt

At stå på en messe kræver motiveret og udadvendt personale, der er trygge ved opgaven. Personalet skal være bevidste om, at de er virksomheden, når de står der.

Dokumentér din stand

Husk at tage fotos og video fra messen og din stand undervejs. Materialet kan bruges både internt og eksternt, på jeres sociale medier og som huskeliste til næste gang.

Efter messen

Følg op på de kontakter, der er blevet skabt på messen – og gerne så hurtigt som muligt. Og hvad med de mål, I satte jer. Nåede I dem?

Få hjælp af professionelle

En messedeltagelse ligger oftest ud over de normale arbejdsopgaver. Det i sig selv kan være en stressfaktor. Her kan det betale sig at købe sig til en professionel håndsrækning. Hos Saga Kommunikation har vi lavet et utal af messer, events og festivaler – så vi har erfaringen, ideerne og det kreative afsæt. Kontaktinfo her.

Læs mere om PR i forbindelse med events og messer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *