Historien om Rico var den sværeste
Jeg er vild med at skrive medarbejderportrætter, og gennem årene har jeg skrevet utallige – især erhvervsportrætter, hvor nøglemedarbejdere fremhæves for deres dygtighed og virksomhedens succes. Som en del af den strategisk kommunikation hos Tønderhallerne, blev jeg for nylig bedt om at interviewe Rico i anledning af, at hallerne havde modtaget CSR-mærket fra Tønder Kommune.
Det blev min hidtil sværeste tekst. Det viste sig nemlig at være en vanskelig balance at lave en tekst, der på en og samme gang skulle være et personlig portræt og historien om et virksomhed, der så potentialet hos et enkelt menneske.
Historien om Rico er ikke en klassisk fortælling om en dygtig medarbejder, der har gjort en forskel for sin arbejdsplads. Det er en rå og personlig beretning om, hvordan én enkelt dag kan sætte en nedadgående spiral i gang.
Historien blev for mig en påmindelse om, at livets udfordringer kan ramme os alle – og om, hvordan vi kan finde vej tilbage med fællesskab og styrke.
Du kan læse historien under fotoet.
FRA SORT HUL TIL ROLLEMODEL
Forstil dig at veje 170 kg, kun kunne gå 25 meter ad gangen og må have en klapstol med for at klare indkøbsturen. At din ryg og dine knæ er så overbelastede, at de knap kan bære dig. Sådan så livet ud for Rico Hansen i mange år. En nedadgående spiral, der begyndte for 10 år siden.
“Jeg havde en helt normal hverdag med fuldtidsarbejde og en kæreste,” fortæller Rico. “Men efter en længere sygdomsperiode blev jeg fyret. Og samme dag gik min kæreste fra mig. Det var en virkelig lortedag, og jeg røg ned i et hul, jeg ikke kunne komme op af. Psykisk gik jeg helt ned.”
Stress og depression førte til medicin og psykiatrisk behandling, men også til isolation og trøstespisning. Vægten steg hurtigt. Selvom Rico fik støtte fra kommunens sagsbehandlere, føltes det som en ond cirkel. Til sidst blev medicinforbruget så stort, at han ikke længere havde råd til den.
Rico dropper den dyre medicin fra den ene dag til den anden. Han tager sig en kold tyrker, som det kaldes. Og følelserne begyndte så småt at komme tilbage. ”Når man er på antidepressiv medicin, kører man i et smalt følelsesbånd, hvor man ikke mærker udsving. Pludselig kunne jeg mærke mig selv, og hvad der var godt for mig”.
Festival førte til vendepunkt
Midt i modgangen holdt Rico fast i én ting: sit frivillige arbejde på Tønder Festivalen. Hvert år, trods helbredsproblemer og søvnløse nætter, mødte han op. Og i 2019-udgaven af festivalen, tog han en livsændrende beslutning.
”Efter 9-10 nætter uden søvn, sidder jeg udmattet og helt færdig på festivalen sammen med et par andre bekendte. Her siger jeg højt til dem: Jeg kan ikke mere – nu skal der ske noget”. Jeg fortæller om min plan: når festivalen er slut, starter jeg til varmtvandstræning og måneden derefter tager jeg til diætist.
Klippekort til velvære
Med et klippekort betalt af kommunen begynder Rico til varmtvandstræning i Tønderhallerne – og han køber sig en cykel. ”Træning er svært, når man er så overvægtig, men i vandet føler man sig fri. Ens krop mærkes let, og det giver varme til muskler og led. Det er en dejlig fornemmelse for både krop og sjæl”.
Rico mærker fremskridt, og det hele tager for alvor fart, da han møder en diætist/sundhedskonsulent, der hjælper ham med at lave madplaner. Kiloene rasler af, og verden åbner sig igen for Rico.
”Sammen med andre overvægtige, hjalp og motiverede vi hinanden. Fx besluttede vi, at vi ville gennemføre 1/10 Ironman – hvilket vil sige 400 meter svømning, 20 km cykling og 4,5 km løb. Det var en hård kamp, men vi gennemførte alle sammen. Samværet og opbakning hinanden imellem viste sig at være vejen til succes.
Jeg mærkede glæden ved træning, og begyndte at træne under initiativet Idræt for livet, hvor jeg også blev formand”.
Coronaen var en lettelse
Da Corona-epidemien lukkede landet ned i 2020, skulle man tro, at Rico fik tilbagefald – men sådan gik det ikke. ”På det tidspunkt var jeg så meget i bedring, at det føltes som en lettelse ikke at skulle ud af døren og til alverdens opfølgningsmøder. Træningen med vennerne fra vægtholdet foregik online, og det holdt vores gejst oppe. Den nyvundne tid brugte jeg i stedet til at gå lange ture. Jeg deltog i Tæl skridt-kampagnen og blev med mine 43.000 skridt pr. dag nummer 5 i Danmark”.
Et vigtigt telefonopkald
En dag ringede Ricos telefon. Det var centerleder Lone Madsen fra Tønderhallerne. Hun fortalte, at svømmehallens varmtvandsinstruktør skulle flytte, og at de manglede en ny. Om Rico var interesseret i at overtage tjansen?
”Jeg var overrasket og meget glad for at blive ringet op. Jeg havde nok aldrig selv turde tage initiativet til at spørge efter arbejde i hallen, så jeg er utrolig taknemmelig for, at Lone tænkte på mig”.
I dag arbejder Rico 9,5 timer om ugen som instruktør i en flexjob-ordning. Han bor i Dyrhus, er kæreste med Tina og drømmer om at gå Caminoen. Men hans største ønske er at hjælpe andre.
“Jeg vil gerne starte et gå-hold for mænd. Motion og socialt samvær gør en kæmpe forskel.”
CSR-mærke til Tønderhallerne
I november fik Tønderhallerne Tønder Kommunes CSR-mærke, der blandt andet gives for at udvise social ansvarlighed. Og det er her, historien om Rico har sin plads.
”CSR har aldrig været en strategisk målsætning for os, men snarere en naturlig del af den måde hallen fungerer på, fortæller Tønderhallernes leder Lone Madsen. ”Vi ser mærket som en anerkendelse af fællesskabets kraft, for hos os handler det jo om aktiviteter, der samler mennesker på tværs af alder, fællesskab, interesser og udfordringer. Det er Rico et levende bevis på. Ikke nok med at Rico er dygtig og et rart menneske at omgås. Vi ser ham også som en inspirerende rollemodel for os alle sammen”.