Strategisk kommunikation – hvad er det nu liiige, det er?

Strategisk kommunikation – hvad er det nu liiige, det er?

Strategisk kommunikation

”Nå, hvad laver du så?” spurgte min sidemand til et socialt arrangement for nyligt. Vi kendte ikke hinanden, og så er spørgsmålet jo rent intuitivt en god åbning. ”Jeg laver strategisk kommunikation”, svarede jeg og så straks, hvordan min sidemands øjne flat-linede. Han fortrød, at han havde spurgt, og efter 3 høflige sekunders nikken og et ”spææændende” søgte han sin anden sidekvindes opmærksomhed.

Jeg indrømmer da også, at strategisk kommunikation ikke lyder særlig sexet. Det lyder teoretiske, akademiske og skrivebordsskuffeagtigt. Men brugt rigtigt, er strategisk kommunikation en værdifuld indsats, der kan betyde forskellen på succes og fiasko for din virksomhed. Her kommer lidt indsigt:

Strategisk kommunikation er budskaber, der underbygger din strategi. Hov vent… nu sagde jeg lige strategi, så lad os lige gå et skridt tilbage og starte med en lynhurtig indflyvning om det. Strategi handler i korte træk om at finde ind til kerneværdierne i virksomheden. Altså:

  • hvorfor er vi her?
  • hvad er vores kendetegn og værdier?
  • hvordan gør vi tingene hos os?
  • Hvad skal vores position være i fremtiden?

En virksomheds strategi skal være brugbar. Det betyder, at den skal være enkel, inspirerende og til at arbejde med, så den kan være med til at skabe resultater i form af fx forbedret omdømme eller højere kendskab nu og i fremtiden. Læs mere om strategiarbejde her.

Virksomhedens kommunikation skal understøtte kernefortællingen og strategien, og skal tilpasses virksomhedens fokusområder og dna, så budskaberne bliver skarpe, enkle og relaterbare overfor de rette målgrupper. Når en virksomheds måde at kommunikere på passer til strategien kaldes det ’strategisk kommunikation´.

Er man bevidst om sin egen strategiske kommunikation – og bruger man det bevidst – kan det udvirke mirakler. Her er et godt eksempel hentet fra en case beskrevet af Ritzaus Bureau:

El-installatør bruger strategisk kommunikation til vækst

 VS Automatic er en el-installatørvirksomhed fra Midtjylland, der på kort tid har gennemgået noget af en transformation ved at investere massivt i målrettet og vedholdende kommunikation, der skulle underbygge deres fokusområder:

  • De ville forbedre deres kundeoplevelse
  • De ville øge trygheden i kunderelationerne
  • De ville gøre komplekse tekniske emner tilgængelige og forståelige

Deres mål var at gøre virksomhedens kommunikation til mere end bare traditionel reklametekst. Den skulle skabe genkendelse, give en følelse af nærhed og ikke mindst gøre VA Automatic til et talerør – en ekspertstemme – som journalister, medier og andre i branche ville søge viden hos.

Kommunikationen skulle:

Forøge virksomhedens medieeksponering

Styrke kendskabet til branchen

Forbedre linkbuildingen på websitet (SEO)

Øget antal sidehenvisninger på websitet

VS Automatic brugte disse 4 greb i deres strategiske kommunikation:

Vidensdeling fra deres branche

Info om CSR/FN-mål

Info om virksomhedens sociale initiativer

Kundecases og -referencer

I løbet af kun et år blev VS Automatic’s indsats en succes, og skyldtes ifølge dem selv:

  • Et grundigt forarbejde
  • Vedholdenhed i indholdsproduktionen
  • Godt teamwork (Indlæggene blev planlagt efter møder med direktionen og marketing i fællesskab)
  • Versionering (teksterne blev versioneret til både virksomhedens egen blog, SoMe og pressemeddelelser).

Og resultatet tager for sig selv:

VS Automatic har på et år fået markant flere mediehenvendelser om udtalelser og interviews indenfor deres felt. I alt har virksomheden fået 247 medieomtalt!

Casen er et godt eksempel på, hvordan målrettet og strategisk kommunikation kan hjælpe en traditionel virksomhed og placere den i mediernes søgelys, hvilket giver både anerkendelse og vækstmuligheder.

Du kan se samlingen af pressemeddelelser og historier fra VS Automatic her Pressemeddelelser | VS Automatic (ritzau.dk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *