Sådan rydder du op i din markedsføring

Sådan rydder du op i din markedsføring

En kvinde i en farverig bluse sidder ved et skrivebord med en bærbar computer og papirer foran sig. Hun ser koncentreret ud og holder en telefon i hånden. I baggrunden ses en bogreol og tørrede blomster.
En uvildig marketingrådgiver kan være med til at rydde op og skabe overblik over en virksomheds markedsføring. Friske øjne og struktur kan være nøglen til at optimere marketingindsatsen.

Markedsføringen kan være en bitch, når det handler om overblik. Telefonen ringer, der skal afholdes møder og din kollega har meldt sig syg. Når dagligdagen presser sig på med store og små opgaver, er det er nemt at løbe surt i alle ”marketingene”: Gamle aftaler lavet før klør knægt blev til konge galoperer afsted i en uendelighed, nye kanaler og platforme melder deres ankomst og nu er koden til vores Facebookside guddødeme også forsvundet…

Selv de dygtigste marketingansvarlige kan miste overblikket, og konsekvensen kan være frustration, ineffektivitet og spildte marketingkroner.

Det er her, en uvildig marketingrådgiver kan gøre en forskel.

En rådgiver med friske øjne kan hjælpe dig med at skabe klarhed, træffe beslutninger baseret på viden og sørge for, at du bruger ressourcerne på det, der virker. Her er nogle konkrete områder, hvor en uvildig marketingrådgiver kan gøre en forskel:

Målsætning: Hvad vil vi egentlig opnå?

  • Har I klare mål for jeres markedsføring?
  • Hvad er det, I gerne vil opnå – flere leads, højere salg, øget synlighed eller noget helt fjerde?

En rådgiver kan hjælpe med at definere målbare mål og sætte milepæle, så I har noget konkret at styre efter.

Målgruppeforståelse: Kender vi vores kunder?

  • Hvor godt kender I jeres målgruppe? Hvem er de, hvad interesserer dem, og hvor befinder de sig online og offline?
  • Er jeres viden baseret på data, eller arbejder I ud fra antagelser?

En marketingrådgiver kan hjælpe med at lave analyser, opdatere personaer og finde nye indsigter om jeres kunder.

Kanalvalg: Er vi de rigtige steder?

  • Er I til stede der, hvor jeres målgruppe er?
  • Har I gamle kanaler, der bør udfases, eller nye kanaler, der bør testes?
  • Hvordan sikrer I en kontinuerlig tilstedeværelse, uden at det stjæler al jeres tid?

En rådgiver kan analysere jeres kanalstrategi og finde den rette balance mellem at optimere det eksisterende og afprøve nyt.

Brand og brandfortælling: Er vi tro mod os selv?

  • Matcher jeres markedsføring de værdier, jeres virksomhed står for?
  • Er jeres brand tydeligt og konsistent på tværs af alle platforme?

Hvordan bliver I opfattet af kunderne, og hvordan adskiller I jer fra konkurrenterne?

En uvildig rådgiver kan hjælpe med at styrke jeres brand og sikre, at markedsføringen fortæller den rigtige historie om jer.

Budgettering: Bruger vi pengene fornuftigt?

  • Er der steder, hvor I kan få mere ud af marketingbudgettet?
  • Kan I forhandle bedre aftaler med medier eller leverandører?
  • Har I overblik over ROI (return on investment) på de forskellige kanaler og kampagner?

En marketingrådgiver kan hjælpe med at udarbejde et budget, der sikrer, at pengene bruges rigtigt, så de skaber mest værdi. Læs om hvad ‘rigtig markedsføring’ er her.

En åben bog med overskriften "Everyday Heroes," hvor tørrede blomster er lagt fladt hen over siderne, som en del af en æstetisk komposition på et træbord.
En struktureret marketingplan kan bevare og optimere virksomhedens brand og strategi – og give ro i maven.

Konkret hjælp fra en uvildig rådgiver

En uvildig marketingrådgiver kan levere konkrete værktøjer, der gør hverdagen lettere og skaber struktur i markedsføringen:

Et årshjul:
Et visuelt overblik over jeres marketingaktiviteter i løbet af året. Hvad sker hvornår, og hvem har ansvaret for hvad?

En marketingplan:
En detaljeret kalender, der holder styr på, hvor og hvornår I skal markedsføre jer. Marketingplanen kan også omfatte opfølgning på deadlines, resultater og budget.

En medieplan:
En konkret plan for, hvilke medier og kanaler I skal benytte, hvornår I skal forhandle med medierne, og hvornår de enkelte kampagner skal lanceres.

Og hvad så nu?

Hvis du kan genkende udfordringerne i hverdagen, er det måske tid til at tage en uvildig marketingrådgiver med på råd. Med et par friske øjne og en objektiv tilgang kan du skabe struktur, spare penge og få markedsføringen tilbage på sporet – uden stress og frustration.

Gitte fra Saga Kommunikation
Drik en uforpligtende kop kaffe med Gitte fra Saga Kommunikation

Lad ikke markedsføringen løbe af sporet. Tag kontrollen tilbage, og gør dine indsatser skarpere, mere målrettede og effektive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *